Handelsbetingelser

I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med brug af online booking. Du kan blandt andet læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med et køb og meget mere.

Bestilling

Mens du booker, reserverer vi de valgte værelser til dig i ti minutter. Hvis du ikke gennemfører betalingen indenfor de ti minutter, vil værelserne blive frigivet og din reservation vil blive annulleret.

Betaling

Alle priser oplyst i Rønne Vandrerhjems bookingsystem er oplyst inklusive moms. Som udgangspunkt er priserne oplyst i danske kroner (DKK), men du har mulighed for at vælge at se priserne i en anden valuta. Der betales altid i DKK uanset den viste valuta, og på din kvittering og ordrebekræftelse vil priserne fremgå i DKK.

Ved online booking skal der betales online. Dette sker via QuickPays sikre betalingssystem. Betalingen bliver trukket fra kortet efter indtastning af kortoplysninger og godkendelse af betalingen. I henhold til gældende regler kan der forekomme betalingsgebyr ved anvendelse af erhvervskort, dette vil i så fald fremgå af betalingssystemet før godkendelse.

Efter betaling bliver din browser viderestillet til en kvittering hvor alle oplysninger i forbindelse med din bestilling og betaling fremgår. Kvitteringen bliver ligeledes sendt til den mailadresse du opgiver ved bestilling.

Fortrydelsesret og refusion

Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:

  • Alle ophold kan rettidigt afbestilles indtil 7 dage før ankomst.
  • Ved rettidig afbestilling refunderes hele beløbet - dog undtaget evt. betalingsgebyr og kr. 100 i administrationsgebyr
  • Hvis du afbestiller senere end de rettidige frister for afbestilling mister du hele det indbetalte beløb.

Afbestillingen skal være skriftlig og skal rettes direkte til Rønne Vandrerhjem, enten pr. e-mail eller post.

Registrering af oplysninger

Rønne Vandrerhjem registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt oplysninger om bookingen afgivet i forbindelse med din bestilling i vores kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Rønne Vandrerhjem beholder registreringen i 5 år.


Reklamationsbehandling

Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din kontrakt, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, kan du skrive til nedenstående adresse eller ringe til os.

Klager over bookingforløbet, bookingen eller opholdet skal ske indenfor rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din kontrakt. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Ét år efter opholdet ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.

En klage kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. 

Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr

Når Rønne Vandrerhjem modtager din klage over en vare, behandles klagen hurtigst muligt. 


Kontaktoplysninger

Rønne Vandrerhjem
Arsenalvej 12
3700 Rønne
 +45 56 95 13 40
CVR-nr. 32242472